Bolig med panoramaudsigt over Rocky Mountain

Skylab Architecture står bag denne fantastiske bolig med panoramaudsigt over Rocky Mountain. Konstruktionen er designet til at kunne klare de store snemasser i bjergene, mens indretningen emmer af velvære og afslapning. Velkommen til ”Owl Creek”!

Bolig med panoramaudsigt over Rocky Mountain
Foto: Jeremy Bittermann

Plads til både familie og venner

”Owl Creek” boligen er beliggende nær byen Snowmass, som er en populær skisportsdestination i Colorado, USA. Det 390 kvadratmeter store to familieshus blev opført som et sted, hvor både den store familie og venner kan samles. “Owl Creek blev tegnet med ideen om, at et fysisk sted kan skabe rammerne for stærke forbindelser mellem venner, familie og den omkringliggende natur”, forklarer Skylab Architecture.

Bolig med panoramaudsigt over Rocky Mountain
Foto: Jeremy Bittermann

Panoramaudsigt over Rocky Mountain

Boligen er beliggende på en bjergside for at få optimal udsigt over regionens bjergrige landskab. Træ, beton, metal og glas er hovedelementerne i boligens trekantede ramme og åbne planløsning. Designteamet tilføjede herudover et skrånende tag for at kunne modstå den store mængde regn og sne i vintermånederne.

Panoramic views of Snowmass Mountain from the Owl Creek residence
Foto: Stephen Miller

Gennemtænkt design både ude og inde

De indledningsvise udfordringer med den stejle skråning på grunden blev løst ved at forankre strukturen direkte i bjergsiden. Maksimering af det naturlige lysindfald var sammen med forbindelsen mellem ude og inde en konstant overvejelse i boligens design. I grundplan indeholder huset fem soveværelser samt et dampbad og boblebad i den korridor, der følger husets V-form.

Panoramic views of Snowmass Mountain from the Owl Creek residence
Panoramic views of Snowmass Mountain from the Owl Creek residence

Læs også: Luksus hytte til ekstreme forhold!

Panoramic views of Snowmass Mountain from the Owl Creek residence
Foto: Stephen Miller

Den komprimerede soveværelsesdel ligger op til en terrasse med en fantastisk udsigt. Skylab Architecture forklarer:

“boligens udvendige rum åbner op for at flytte indendørsaktiviteter ud i det fri – fx som det udendørs trekantede spabad”.

Panoramic views of Snowmass Mountain from the Owl Creek residence
Foto: Jeremy Bittermann

Kvadratmeterne på boligens øverste plan er med sit åbne koncept skabt til den store familie, selskab og underholdning med stue, spisestue og køkken i forlængelse af hinanden.

Bolig med panoramaudsigt over Rocky Mountain
Foto: Jeremy Bittermann

Udvendigt er taget fortsat ved siden af køkkenet mod syd og danner et lækkert udendørsområde, hvor der er mulighed for at grille eller samles omkring bålpladsen.

Panoramic views of Snowmass Mountain from the Owl Creek residence
Foto: Robert Reck

Om Skylab Architecture

Skylab Architecture blev etableret for knap 20 år siden i Oregon, USA og beskriver sig selv som et team af skabere, der er nysgerrige og eksperimenterende i deres design. Som arkitekter, designere og iværksættere arbejder Skylab med en bred vifte af forskellige boliger, landskaber og beliggenheder.

Læs mere