At kunne brygge den bedste kop kaffe er et vanskeligt håndværk, som kræver både stor viden og meget øvelse. Bogen ”God Kaffe” er en grundbog inden for kaffens verden, der løfter én fra kaffeelsker til kaffespecialist. Bogen går i dybden med både dyrkning af kaffebønner, ristning, brygning og smagning af kaffe, og den giver brugbare tips til, hvordan man brygger en udsøgt kop kaffe hjemme i sit eget køkken. Bogen giver desuden en gennemgående beskrivelse af, hvordan man smager korrekt på kaffe for at få alle de rette nuancer frem, og den giver en et bredt vokabular til at sætte ord på de mange smagsnoter og aromaer, man oplever, når man smager professionelt på kaffe.
Bogens forside er i matte farver og mimer således et retro-look, og bogen passer perfekt ind på en af hylderne i en vintage arbejdsbænk eller på en teaktræs-skænk. Ved første øjekast ligner ”God Kaffe” en gammel slidt bog, der har gemt sig på bogreolen i mange år, men dens indhold og informationer er helt up to date og særdeles brugbare.
Salget af kaffe i Danmark er støt stigende, og danskerne har det tredjestørste forbrug af kaffe i verden. Derfor kan det altså gavne de fleste at fjerne blikket fra tv-skærmen og i stedet hive en god gammeldags bog frem for at blive klogere på kaffehåndværket, imens vaskemaskinen alligevel vasker eller computeren defragmenterer.
Quickguide til den bedste kaffe:
- Start med helt rent udstyr
- Brug altid friskkværnet kaffe – en god kaffekværn er den bedste investering
- Brug den rette mængde kaffe – tommelfingerreglen er 60g pr. 1000g vand
- Brug kildevand til brygningen (blødt vand)
- Bryg ved en vandtemperatur på 92-95 grader