Sommi Wine Cellars er specialister i løsninger til eksklusiv vinopbevaring – fra vinkøleskabe til barer og vinkældre. De kombinerer to af verdens bedste og ældste ledsagere, træ og vin, med traditionelt håndværk og smukke materialer med unik patina.

Håndlavede detaljer og unikke materialer
Selvom mange vinproducenter udskifter de traditionelle træfade med moderne ståltanke, er der stadig en speciel forbindelse mellem vin og træ. Den amerikanske virksomhed Sommi Wine Cellars har specialiseret sig i eksklusiv vinopbevaring, hvor netop træ spiller en stor rolle. Med en forkærlighed for unikke materialer og håndlavede detaljer har hvert møbel sit eget særlige udtryk. Nogle produkter kan endda bygges af genbrugstræ, og udover at give de gamle materialer nyt liv, får det nye møbel en helt unik patina og minderne med fra sit oprindelige sted og formål.
Traditionel udenpå – moderne teknologi indeni
VV-serien fra Sommi Wine Cellars er håndbygget af bjærget træ samlet fra en række leverandører og sammensat med specialfremstillede dele og smukke råmaterialer. Vinkælderen har et opbevaringssystem designet til at rumme forskellige typer af flasker, så der også er plads til champagne og magnumflasker.
For at sikre konstant temperatur og fugtighedskontrol installeres et avanceret og lydløst kølesystem. Til sidst pakkes løsningen ind i en smuk buet dobbeltdør i massivt træ, der giver den perfekte adgang til din egen personlige vinhimmel.
Håndtag smedet efter gamle principper
For at sikre højeste kvalitet helt ned til mindste detalje anvender Sommi Wine Cellars en af de få resterende originale smede i USA, Orion Forge. Her er hvert håndtag smedet efter gamle principper og metoder.
“Hvad vi gør, er i dag ganske usædvanligt. Der findes mange steder med svejseri, der kan arbejde med smedejern, men de har ikke den traditionelle baggrund som smed. De bruger værktøj fra et katalog og køber halvfærdige produkter, der kan svejses sammen”, siger Hunter Dahlberg, ejer af Orion Forge og smed.
Produkterne fra Sommi Wine Cellars består af imponerende løsninger til den kræsne vinkender, der leder efter en rustik men moderne opbevaringsløsning i høj kvalitet til at bevare sine bedste flasker.
Priserne starter ved DKK 98.500,- for den mindste VV3-model, som kan opbevare 120 flasker. Herfra kan du udvide opbevaringsløsningen til en kapacitet på over 400 flasker.
Læs også: Slotsrenovering – Velkommen til Château de Gudanes